Miljøvenlig emballage

Vi gør vores allerbedste for at vælge så miljøvenlig emballage som muligt. Af samme grund bruger vi træforme i stedet for aluforme til vores postejer samt PET-plast til delikatesserne.

Aluminium er stærk miljøbelastende

Under vores søgen efter miljøvenlig emballage opdagede vi, at aluforme er meget miljøbelastende. Vi kom til den konklusion, at det ville være selvmodsigende at lave plantebaserede produkter for at udvise hensyn til dyr og miljø og samtidig støtte produktionen af aluminium.

Selvom mange affaldsstationer og forbrugere er blevet bedre til at genbruge aluminium, er selve produtionen – også af aluforme – stærk belastende, bl.a., fordi den udleder store mængder CO2 under produktionen:

…afhængigt af processerne bag produktionen, så udledes der mellem 1,8 og 8,7 ton CO2 pr ton aluminium, der produceres. Kilde: http://raastof.ve.dk/let-aluminium-tung-bagage

Af samme grund har vi besluttet at benytte små træforme til vores Livspostejer. Det betyder, at postejerne koster mere end konventionelt fremstillede postejer i aluforme. Men det er et valg, som er truffet med hjertet, og vi håber, at du vil støtte op om det. Du kan til gengæld genbruge din træform mange gange til opvarmning af postejer og behøver derfor ikke altid at købe en ny træform, når du køber en postej.

PET- og bioplast (PLA)

Emballagen til vores Kikærtesalater og Nøddeåhst er produceret af genanvendelig PET plast. Samme type plast som benyttes til pantflasker. Vi benytter kun i begrænset omfang bioplast, da vi gennem dialog med Miljøstyrelsen og renovationspladser har opdaget, at det ofte er svært at affaldssortere bioplast korrekt på renovationspladserne, og at PET-plast som kan genanvendes, faktisk er mere miljøvenlig end bioplast. Se link til rapport fra miljøstyrelsen nederst på siden. Derfor har vi valgt at benytte genanvendelig plast til delikatesserne og beder dig, om at affaldssortere emballagen som plastik, så plastikken kan bruges igen og igen. På forhånd tak!

Lidt baggrund om PET og bioplast (PLA)

Igennem vores dialog med Miljøstyrelsen blev vi lidt klogere på de forskellige plasttyper. Det er nemt at tro, at bioplast, der fx kan være baseret på majsstivelse, korn eller sukkerrør umiddelbart skulle være det mest miljøvenlige, da det ofte sælges på at være kompostebar, og at forbrugeren dermed blot kan smide den brugte PLA-emballage i kompostbunken efter brug.

Problemet er blot, at det er de færreste forbrugere der rent faktisk har en velfungerende kompostbunke. Det samme gælder for langt størstedelen af de danske renovationspladser, som endnu ikke er gearede til at kunne håndtere/genanvende PLA, der af samme grund ofte bliver fejlsorteret og under alle omstændigheder blot går op i røg på trods af, at det et temmelig ressourcekrævende produkt at producere.

Faktisk konkluderes der på s. 41 i rapporten “Anvendelse og potentiale for brug af bioplast i Danmark” (Miljøstyrelsen), at det er: …komplekst at afgøre med miljøberegninger, hvornår bioplast er miljømæssigt bedre end traditionel plast, da mange faktorer spiller ind i en sådan vurdering. Men det er dog tydeligt i de mange udarbejdede LCAer, at det er i produktionen af råvaren, at den væsentligste miljøbelastning for både bioplast og traditionel plast findes, og at det har stor betydning, om den ene bortskaffelsesmetode vælges frem for den anden efter endt brug. F.eks. er genanvendelse altid det bedste alternativ for både bioplast og traditionel plast, mens kompostering ikke vægter særlig højt miljømæssigt, selvom mange bioplasttyper markedsføres med denne ”miljøegenskab“. (Nielsen, K.D. et al 2010).

Kilde: Anvendelse og potentiale for brug af bioplast i Danmark